Barok: Sonate F-dur analyse

Sonate F- Dur  

          Gorge Philipp Telemann  (1681 - 1767)
                                                 
Node - Analyse...

Det er vigtigt at tænke på, at barokkens "hovedstad" er Italien. Det var kun Frankrig, der ikke brød sig om den italienske barokstil.  

Den tyske komponist G.P. Telemann komponerede sine værker i den sene Barok og blev inspireret af både italiensk og fransk barokmusik. Hvis vi skulle uddybe hans sonate her, kan man se på nodebilledet, at det er en original version. Det kan vi, fordi solostemmen er noteret, og den eneste anden stemme er en basso continuo stemme. Basso continuo, på dansk kontinurlig bas, er en form for musikalsk akkompagnement, som bruges i barokken. Det var meget karakteristisk for barokken at have en simpel selvstændig og understøttende bas, samt en cembalostemme, der spiller harmoni.
Når vi spiller barok i dag, har vi ændret en del. En  helt almindelig klassisk-musiker kan ikke sætte sig ned og spille barok. Det kan kun en musiker, der har spillet barok  i flere år. Der er tegn og tal, man ikke forstår, og der er ikke nogen dynamik. Det var ikke nødvendigt, for barokmusikere, der havde spillet barok i årevis, vidste, hvad man skulle spille i forhold til dynamikken. 

Basso Continuo, undertiden blot kaldet "continuo", blev spillet af et keyboard-instrument og andre "bas-stemme"-instrumenter som cello, Violone (en gammel form for dobbelt bas) eller fagot . Keyboard-instrumentet var normalt et cembalo, eller, hvis det blev spillet i en kirke, et orgel.

Dette stykke musik er skrevet for fløjte og continuo. Continuo-stemmen ville ikke kunne  spilles af en klassisk pianist, der ikke har erfaring i barok. Der er tal under noderne,, og tallene er akkorder. Disse tal kaldes bundlinjen. Dengang var det ikke normalt at skrive alt ned i continuoets noder. I stedet skrev man blot denne bundlinje i cembaloet noder. Bundlinjen blev, i cembaloets tilfælde, spillet med venstre hånd sammen med en cello eller et andet continuo instrument. bundlinjen blev brugt til at indikere, hvordan harmonien burde være - hvordan akkorderne skulle spilles. Dette ville en klassisk komponist i dag ikke kunne forstå.

Det var ikke normalt at skrive alle de noder for continuo-spillere. Komponisten skrev kun bundlinjen, der, i cembaloets tilfælde, blev spillet med venstre hånd sammen med en cello, eller et andet continuo-instrument. Komponisten ville indikere, hvordan harmonien bør være -hvordan akkorderne skal spilles - ved at skrive tal under musikken.

At læse musik fra en becifret bas var en færdighed, som alle keyboards- og klaverspillere var forventet at have. De havde brug for at have en god forståelse af musikteori, især harmoni. De ville ofte improvisere ornamentale bits på toppen, men det skulle gøres musikalsk og nænsomt.