Romantikken 1800-1912

Her kan du finde ud af; hvordan musikkens opbygning var/er i symfonier og operaer, musikanalyse, musikkarakter, samt generelle ting om romantikken og nogle af tidens berømte komponister.

 

Her kan I se en film om romantikkens komponister.

Hvad er tidsperioden romantikken?

Med romantikken menes den periode i europæisk kulturhistorisk, som startede i 1800’tallet og indtil ca. 1. Verdenskrig. I Danmark var det i ca. 1805-1912.

Romantiske strømninger udfoldede sig hovedsagelig inden for litteratur, kunst og musik. Især ”den rene” musik blev den mest romantiske af alle kunstarter. Med dét menes, at musikken er skabelsen lyd eller, at kun følelsen åbner uendeligheden. Instrumentalmusikken var renest, og uden alle tilsætninger som teksten i vokalmusik eller ideen i et program. Det skulle KUN være Instrumen-talmusik.

Romantikken var en reaktion på historiske begivenheder, der fandt sted i slutningen af 1700’tallet, som bla. den franske revolution.

I romantikken var man uafhængig af den konkrete virkelighed, altså prøvede at søge væk fra virkeligheden. Kunstarterne beskrev verden smukkere og mere yndig end den var. F.eks. blev ”Der er et yndigt land” skrevet dengang, som er national romantisk.

I Renæssancen og igen Klassikken var mennesket i centrum, men nu kommer også det ”naturlige” og det guddommelige i naturen i centrum. I det naturlige – som naturen og følelser – findes det ”guddommelige”, mente man. Så hvis man gik ud i naturen kom man tættere på det guddommelige og opnåede herigennem en højere erkendelse. 

De mennesker der blev kaldt for genier dengang, var mennesker der kunne skabe fantastiske værker, f.eks. en komponist. De blev betragtet som mennesker, der har en stærk forbindelse til det åndelige og har evner, der gjorde det muligt, at udtrykke den sande ånd igennem litteraturen. ”Geniet” adskiller sig fra ”talentet” ved, at talentet blot er dygtig inden for ét felt, mens geniet var i stand til at samle og forene flere kunstarter og perspektiver i en højere enhed. I Danmark tilhører de, der betragtes som genier, forskellige kunstarter og videnskaber. Fra naturvidenskaben er det eksempelvis kemikeren og fysikeren H.C. Ørsted, der er verdenskendt for sin opdagelse af elektromagnetismen. I litteraturen er Adam Oehlenschläger – bl.a guldhornene – og H.C. Andersen – bl.a. Den grimme ælling – to eksempler på digtere, som blev betragtet som genier.

Musikkens karakter

Musikken er kendetegnet ved at være romanagtige, heroiske, eventyragtige, fantastiske, følelsesfulde, historiske og drømmende. Det kan være store dramaer, der bygger op til en voldsom højdepunkt, gerne med store orkestrale effekter og masser af instrumenter på scenen eller meget følsom musik, så det driver ned ad væggene.

Opfindelsen af ventiler til horn og trompet, og forbedrede klapsystemer til fløjte, obo, klarinet og fagot medførte øget toneomfang og flere udtryksmuligheder. Også nye instrumenter kom til, f.eks. saxofon, tuba og celesta. Komponisterne fik derfor en større palet af klangfarver til rådighed. Orkestret udvides og fornyes både med instrumenter og i størrelse, så de får en større klang og flere effekter.

Nogle af romantikkens komponister

Ludwig Van Beethoven

Beethoven var en tysk komponist og pianist. Han er en af de betydeligste tyske komponister og den

komponist, der har haft størst indflydelse på udviklingen af tysk kompositionsmusik efter klassikken. Født d. 1770, Bonn (Tyskland) og døde 26. marts 1827, Wien (Østrig).

Hans mest kendte kompositioner er ni symfonier, fem klaverkoncerter, 32 klaversonater og 16 strygekvartetter. Herudover komponerede han desuden kammermusik, korværker og sange.

Beethoven udviste musikalsk talent i en meget ung alder og blev undervist af sin far, Johann van Beethoven og Christian Gottlob Neefe. Som 22-23 årig flyttede han til Wien, hvor han studerede hos Joseph Haydn. Hurtig blev han en dygtig pianist, men drømmen om at udgive de kompositioner han også skrev her måtte vente. Han ventede med at dirigere og udgive sine værker til relativ sen alder. Omkring år 1800 begyndte hans hørelse at blive dårlig, og i de sidste ti år var han næsten fuldkommen døv. Han opgav at dirigere og give offentlige koncerter, men blev ved med at komponere. Mange af hans mest kendte værker stammer fra den tid.

Beethovens værker er ofte meget drømmende og fantaserende, med mange følelser. F.eks. komponerede han 6. symfoni, der er inspireret af menneskets møde med naturen, og er en symfoni med et program indhold, samtidig eksperimenterede han med symfoniformen f.eks: 5 satser i 6. symfoni. Og kor og solister i 9. symfoni. 

Niels Wilhelm Gade

Gade var en dansk organist, komponist, dirigent, pædagog og organisator. Født d. 22 feb. 1817 i København og døde d. 21. dec. 1890 også i København. Nogle af hans mest kendte værker er fantasi-ouverturen Ossian-Ouverturen – som han fik sit gennembrud på –, 1. Symfoni og korballaden til Elverskud og musikken til balletten ”Et Folkesagn”.

Han var søn af en kendt klaver- og guitarbygger, og derfor var det ren naturligt at han skulle være musiker. Gade studerede musikteori hos komponisten A. P. Berggren, efter at han have droppet ud af læring som instrumentmager. Hans Symfoni nr. 1 På Sjølunds fagre Sletter blev opført af Felix Mendelssohn med Gewandhausorkestret i Leipzig, Tyskland. Den var så en stor succes, at Gade blev tilbudt om at blive Mendelssohns assistent. Han slog sig ned i byen og blev hurtigt et stort navn i Tyskland. Han var personlig ven med Robert Schumann, Franz Liszt og Richard Wagner. Ved Mendelssohns død i 1847 overtog Gade hans stilling som chef for orkestret. På det tidspunkt var Gade blevet verdensberømt.

Men af dansk-tysk krig i 1848, blev han nødt til at tage tilbage til København. Gade giftede sig med komponisten J.P.E. Hartmanns datter. De to komponister stiftede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, inspireret af Mendelssohn.
 

Gade skrev specielt mange folkesagn om dansk identitet, som gjorde ham til national romantikker. A. P. Berggren sagde, at alt andet end danskernes historie og udvikling var ligegyldigt.

Johannes Brahms

Brahms var en tysk pianist, komponist og dirigent. Født d. 7. maj 1833 i Hamburg (Tyskland) og døde 3. april 1897 i Wien (Østrig). Han komponerede inden for alle tidens genrer, som symfonier, kammermusik, sonater og kormusik, und-tagen opera.

Som syvårig startede han i skole og begyndte at få klaverundervisning. Hans første lærer, Otto Friedrich Cossel, kunne hurtigt se drengens talent og sendte ham videre til Hamborgs mest kendte musiker, pianisten og komponisten Eduard Marxsen. Hos ham fik Brahms en glimrende uddannelse. Som 16-årig begyndte Brahms at give offentlige koncerter, og han udgav sine første egne klaverværker.

Brahms var rigtig god til at arbejde grundigt på temaer. Men i modsætning til dirigent og komponist Gustav Mahlers psykiske og ekstrem følelsesfulde værker, var Brahms mere objektiv, og holdt afstand fra at ligge følelser i hans værker.

Pjotr Iljitj Tjajkovskij

Tjajkovskij var en russisk pianist og komponist. Født den 7. maj 1840 i Votkinsk (Rusland)og døde den 6. november 1893 Sankt Petersborg (Rusland). Han komponerede orkestermusik, operaer, balletmusik og kammermusik.

Hans mest kendte værker er hans tre sidste nummererede symfonier – 4, 5 og 6 –, balletterne Svanesøen, Nøddeknækkeren og Tornerose. 1. klaverkoncert og violinkoncerten, samt de mindre orkesterværker Slavisk March, 1812-ouverturen, Francesca da Rimini, Italiensk Capriccio og Shakespeare-ouverturerne Romeo og Julie, Hamlet og Stormen. Og operaerne Spader Dame og Jevgenij Onegin.

Tjajkovskij var usædvanlig klog – såkaldt geni. F.eks. kunne han som 6 årig snakke flydende fransk, tysk og russisk. Efter at Peters far rådede ham til at studere jura, valgte Tjajkovskij at gå på jurastudiet. Men da konservatoriet i Skt. Petersborg åbnede, kvittede han jobbet i justitsministeriet og begyndte at studere hos europæiskinspirerede komponist Anton Rubinstein.

Tjajkovskij begyndte sin egen stil at komponere på, som var lang fra russisknationalistisk, men alligevel meget inspireret fra den russiske folkemusik. Den kloge russer levede et meget ensom liv, og rejste derfor rundt i Europa, men længtes efter Rusland.

En nationalromantikker var Tjajkovskij. F.eks. hans 4. symfoni, 1. sats – Skæbnesymfonien – fortæller om hans livopfattelse. En brutal og gennemtrængende skæbne (ledemotiv) fører til mismod og klage (hovedtema), hvorefter det drømmende sidetema luller os ind i en triumferende glæde, som så igen bliver afbrudt af skæbnetemaet.

Stilistisk spænder Tjajkovskijs musik fra de usædvanligt følelsesladede og dramatiske symfonier til den lette og indsmigrende balletmusik

Gustav Mahler

Mahler var en østrigsk komponist og dirigent. Født 7. juli 1860 i Kaliště (Tjekkiet) og døde 18. maj 1911 i Wien (Østrig).

Familien flyttede tre måneder efter Mahlers fødsel til Iglau (Jihlava, Tjekkiet), hvor faderen havde et spiritusbrænderi med udskænkning, og hvor Mahler tilbragte sine første 15 år. I 1875 blev han optaget på Wiens konservatorium, hvor han studerede filosofi, klaver og komposition. Siden virkede han som dirigent ved teatre, bl.a. i Kassel, Prag, Leipzig, Budapest og Hamburg, indtil han i 1897 blev chefdirigent ved hofoperaen i Wien.

Det var svært at blive anderkendt som komponist, selvom han var verdens dygtigste dirigent, fordi han var jøde. Så hans kone – gift i 1891, Alma Maria Schindler –, købte sig til at udgive Mahlers værker. Selvom han var jøde, ville være dirigent for hofoperaen i Wien, så derfor ophørende han sig som jøde. Men alligevel – af sin jødiske baggrund/fortid måtte han forlade hofoperaen. Fra 1908 virkede Mahler i New York ved Metropolitan Opera og Philharmonic Society. Han blev syg af en infektion i New York i begyndelsen af 1911 og døde senere på året i Wien.

Gustav Mahlers musikalske udsagn bevæger sig stort set i to sideløbende spor, symfonien og lieden. Symfonien, den største genre i europæisk instrumentalmusik. Og lieden, sangen med klaverledsagelse. Hans kompositioner indeholder mange af de brydninger, som er typiske for den tyske senromantiske musik. Skønt Mahler i sin levetid ikke oplevede nogen større succes med sine kompositioner, er han, siden man "genopdagede" ham i slutningen af 1950'erne, regnet som ikke bare den, der bragte den senromantiske musik, men også som den komponist, der frem for nogen indledte modernismen.

Symfoni i romantikken

Den klassiske symfoni, som blev brugt i starten af romantikken, består af en Allegro, Adagio, Minuet el. Scherzo og sidst en Finale, Allegro. Det skulle både startes og sluttet med et brag. Både Brahms og Carl Nielsen – i starten – brugte den klassiske form. Men Beethoven startede en ny måde at skrive symfonier på. I hans 6. symfoni overlod han satscyklussen til hans natur, altså følelser. Han fik startet stille og fik en ekstra sats, med. En Allegro, Andante, scherzo, en indskudt sats og en Allegretto.

Nu findes der overordnet to måder at skrive symfonier, og begge har stor indflydelse fra Beethoven. Den ene prøver at udvide det klassiske symfonibegrebs rene instrumentalmusik med romantiske midler. Den anden søger nye symfoniske former via. et ekstramusikalsk musikprogram/tonedigte.

Opera i romantikken

I opera i romantikken blev der sat mere fokus på musikken mens skuespillet og sangene blev sat mere i baggrunden. Der var næsten aldrig nogen steder i operaen med handling uden baggrundsmusik. Musikken blev mere varieret, og det var ikke altid store orkestre der spillede. Det blev almindeligt at det kun var små ensembler der spillede. Syngespillet i romantikken var meget enkelt og med både sang og tale.

Lied i romantikken

Den enkelte strofe sammen-sætning regnes for, at være den egentlige lied. I tidens blev lied sunget derhjemme, med klaver eller guitar, sammen med venner og bekendte. Sjældent i koncertsale, pga. deres intime karakter. Man interesserede sig også for teksterne og digterne, for at få bedre forståelse.

Musikanalyse

Selvom romantikken er én tidsperiode, findes forskellige ”typer” af komponister. Et eksempel på forskellen mellem en senromantikers værk og en komponist tidligere i periodens værk, kan være Gustav Mahlers 6. symfoni og Johannes Brahms’ 1. symfoni.

Brahms komponerer objektivt, følelses betinget, og holder altid lidt afstand. Stadig med harmoni og drømme. Han har samme orkesterbesætning som Beethoven brugte.

I senromantikken gjaldt det om at skabe værker med så mange følelser og så ekspressive som muligt. Dette klarer Mahler, så det virkeligt ”driver ned ad væggene”, med hans psykiske og ekstreme måde at fremhæve sine følelser, som om man i musikken kan hører komponistens indre voldsomme psykiske kamp. Allerede i hans orkesterbesætning kan det ses, som forresten er særdeles større end Beethovens og Brahms’, at Mahlers effekt pallet er større.

I sin 1. symfoni bruger Brahms f.eks. to pauker som slagtøj. I Mahlers 6. symfoni bruger Mahler ud over pauker; xylofon, stortromme, triangel, lilletromme, bækken, tamburin, celesta, osv. som slagtøj. I blæser afdelingen findes det dobbelte antal musikkere; fire fløjter, fire oboer, otte horn, fire trompeter, osv., mens Brahms har to fløjter, to oboer, fire horn, to trompeter, osv.

Gustav Mahler – 6. symfoni. Så tidligt som i de første takter i 6. symfoni, kan man høre, at følelserne og dramaet er sat i gang, samt den store klang. Det følelsesfulde, grusomme og marchagtige kommer og truer. Cello og de otte horn især, vækker den grusomme fornemmelse. Også de mange strygere med stor klang, skaber en uhyggelig stemning, sammen med tubaen, der skære gennem orkestret på en harmonisk måde. Det får starten til at komme som en storm.

Johannes Brahms – 1. symfoni. Den starter stort i forte som Mahler, rigtig klassisk, inden Brahms skifter karakter. Brahms arbejder grundigt på melodien, som lyder truende og mystisk ved hjælp af paukerne, men stadig elegant med violinernes høje toner. Lige pludselig stopper orkestret brat op, og fløjten begynder sin solo i piano, som fremhæver mystikken, med mol harmonisk. I fløjtens solo begynder violiner, at bygge op til forte, som går tilbage til starts melodien. Efter fire takter i forte, stopper det brat op igen, denne gang med en obo solo som starter i piano. I obo soloen bygger Brahms op til et ny tema.

Forfatter Makoto Matsumoto